Kære alle,
Vores vedtægter foreskriver at vi afholder Generalforsamling i september måned, med en indkaldelse mindst 1 måned før (§5).
Da vi ikke har kunnet finde et lokale inden for en rimelig afstand af Brombærhaven, ser vi os nødsaget til at udskyde Generalforsamlingen til oktober / november. Da det er et tilbagevendende problem, vil vi på Generalforsamlingen foreslå en vedtægtsændring, så vi fremover afholder Generalforsamling i oktober / november. Teksten vil fremgå af indkaldelsen.
Vi har også tidligere overvejet at afholde en arbejdsdag i løbet af efteråret, men vi er enige om at der ikke er opgaver nok på vores vej – så vi venter til foråret 2026.
Som omtalt på sidste Generalforsamling, så blev vi opfordret til at undersøge muligheden for at afvikle en kursusaften eller lign omkring biodiversitet og ’vilde haver’.
Det er muligt at arrangere noget sådant, men det vil være forbundet med en ikke uvæsentlig udgift, som vi ikke har budgetteret med, og det skal derfor afvikles med brugerbetaling. Vi vil gerne vide om der er opbakning herfor, hvorfor vi beder jer svare på 2 spørgsmål – inden udgangen af september – via dette link:
Med venlig hilsen
Bestyrelsen


